CS IVS
CVR: 39938693
Birkegade 8, kld
2200 København N
Handelsbetingelser
Produktinformation:
På Rens.cleansneaks.dk oplyses servicens væsentlige egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til CleanSneaks via Info@cleansneaks.dk.
Priser:
Alle priserne er dagspriser og er gældende på bestillingsdagen. Priserne kan ændres løbende. Køber bliver faktureret til den pris, der er gældende på bestillingsdagen, såfremt CleanSneaks accepterer ordren. Alle priser er vist i danske kroner inkl. moms.
Bestilling:
Præsentation af servicen sammen med en pris på Rens.cleansneaks.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud. Købers bestilling af servicen fra Rens.cleansneaks.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Rens.cleansneaks.dk om at købe servicen på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem køber og Rens.cleansneaks.dk er først indgået, når Rens.cleansneaks.dk ved en ordrebekræftelse accepterer det af købers afgivne tilbud.
Følgeskader
CleanSneaks er ikke ansvarlig, hverken direkte eller indirekte, over for kunden eller tredje part, for eventuelle følgeskader efter skorensningen, medmindre at CleanSneaks selv påtager sig det fulde ansvar for følgeskaderne. I sidstnævnte tilfælde vil CleanSneaks og kunden tage en dialog omkring en eventuel erstatning af skaderne. Hvis det drejer sig om en økonomisk erstatning til kunden, vil beløbet aldrig overgå det samlede beløb, som kunden har betalt for servicen, ifølge denne aftale.
Beløbet for eventuel erstatning vurderes af CleanSneaks. Skoens vurdering udregnes ud fra skoens stand, alder og markedsværdi.
Det er kundens pligt at undersøge sine sko hurtigst muligt efter rensningen for at tjekke skoene for eventuelle følgeskader. Hvis kunden henvender sig mere end 30 dage efter modtagelsen af sine sko, anses sagen for at være ugyldig, og en økonomisk erstatning kan ikke forekomme. Der kan dog være sager, hvor CleanSneaks selv vælger at indgå i dialog med kunden, og her er det op til Clean Sneaks at komme med ideer eller forslag til forbedringer af skoene.
Betaling:
De kontooplysninger du indtaster ved køb af servicen bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL), som kun dig og PBS kan læse. Der er således ingen andre, der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto, så snart servicen er registreret hos Rens.cleansneaks.dk.
Fortrydelsesret:
Du har 7 dages fortrydelsesret, når du har købt en skorensning hos Rens.cleanSneaks.dk og ikke har indløst servicen endnu.
Forbehold for ændringer:
CleanSneaks forbeholder sig retten til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for Rens.cleansneaks.dk. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret på hjemmesiden i forhold til eventuelle ændringer.
Persondatapolitik:
Når du klikker ind på Rens.cleansneaks.dk, indhentes der automatisk oplysninger og data om dig, som benyttes til både at forbedre og målrette vores indhold, og dermed også værdien af vores annoncer, som du kan se på websitet. Hvis du ikke er interesseret i, at der indhentes oplysninger om dig, opfordrer vi dig til at slette dine cookies og helt undlade at benytte dig af vores website.
Hvis du læser videre, bliver du klogere på, hvilke informationer der indhentes og formålet bag cookies.
Cookies:
Rens.cleansneaks.dk benytter ”cookies”, som er en tekstfil, der giver os mulighed for at opbevare dine oplysninger og tilgå data, der i forvejen er lagret på din pc, mobil eller anden tablet. Formålet er at indsamle data om din adfærd som bruger, huske indstillinger, målrette annoncer og udføre statistik. Cookies indeholder ingen skadelige koder som eksempelvist virus.
Vælger du at slette eller blokere dine cookies, kan annoncerne blive mindre relevante for dig og oveni købet optræde oftere. Du kan også risikere at blive nægtet adgang til noget af vores indhold, og at websitet ikke fungerer optimalt.
Personoplysninger:
Personoplysninger omfatter al slags data, der kan føres tilbage til dig. Når du klikker rundt på vores website, indhenter og behandler vi denne data.
De typiske oplysninger vi indsamler er følgende: et unikt ID, teknisk information om din computer, telefon eller tablet, dit IP-nummer, geografisk lokalisering og din generelle adfærd på internettet (de sider du klikker dig ind på). Når du selv giver eksplicit samtykke, og selv indtaster informationer, behandler vi desuden: navn, telefonnummer, adresse, e-mail og betalingsoplysninger. Dette er som regel i forbindelse med, at du køber et produkt eller en service.
Sikkerhed:
Hos CleanSneaks har vi truffet særlige tekniske foranstaltninger mod, at dine personlige oplysninger ulovligt eller uforudseeligt bliver slettet, tabt, offentliggjort, forringet, misbrugt, kommer i de forkerte hænder eller behandles i strid med lovgivningen.
Vi tager sikkerhed og fortrolighed meget seriøst, og vi kan derfor garantere, at vi trygt værner om jeres privatliv. Når du laver et køb hos os, accepterer du samtidig, at vi kan benytte dine personlige oplysninger i forbindelse med denne ordre. Derfor har alle ansatte hos CleanSneaks adgang til dit navn, telefonnummer og mail, hvis vi eksempelvist skal slå din ordre op. Derudover benyttes dine oplysninger på din faktura.
Hvis du selv har indtastet din mailadresse eller telefonnummer, accepterer du, at du kan kontaktes via nyhedsmail eller sms. Du er velkommen til at kontakte CleanSneaks på info@cleansneaks.dk, hvis du ønsker at få slettet dine data.
Når du benytter vores website, godkender du vores persondatapolitik samt vores brug af cookies.
Formål:
Dine oplysninger benyttes til at genkende dig som bruger, målrette annoncer som er mest interessante og relevante for dig, levere dine efterspurgte services samt at registrere dine køb og betalinger. Derudover bruger vi oplysningerne til at optimere services og indhold.
Periode for opbevaring:
Dine oplysninger bliver opbevaret i den tidsperiode, det er tilladt ifølge lovgivningen, og de slettes derfor, når de ikke er nødvendige længere. Perioden kan variere afhængig af oplysningens karakter og baggrunden for opbevaring. Af denne årsag er det ikke muligt at sætte en generel tidsramme for opbevaringen af informationer.
Videregivelse af oplysninger:
Information om din brug af vores website, hvilke annoncer du modtager samt klikker på, din geografiske placering, køn, alder mm. gives videre til tredjeparter i den udstrækning disse informationer er kendt.
Herudover bruger vi nogle tredjeparter både til opbevaring og behandling af information. Disse tredjeparter varetager og behandler udelukkende data på vores vegne og må derfor ikke anvendes til egne formål.
Dine personlige oplysninger såsom navn og mailadresse bliver ikke videregivet, medmindre du selv har givet samtykke til dette. Vi benytter kun databehandlere i EU eller andre lande, hvor dine oplysninger beskyttes tilstrækkeligt.
Indsigt og klager:
Som kunde har du ret til at få oplyst, hvilke personlige data vi behandler og varetager om dig. Desuden kan du altid gøre indsigelse mod – eller tilbagekalde dit samtykke til – at dine oplysninger benyttes. Hvis oplysningerne om dig er forkerte, har du retten til, at de rettes eller slettes. Du kan rette henvendelse til info@cleansneaks.dk hvis dette er tilfældet. Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du også tage kontakt til Datatilsynet.